klubber

Billedresultat for fb logo

Sallingsund Sejlklubs
Facebook-side





Billedresultat for fb logo
Glyngøre surfklub facebook-side


Billedresultat for fb logo
Glyng Kajak facebook-side
Klubbens vedtægter


Klubbens vedtægter


Sallingsund Sejlklub

Vedtægter

2016

Færgevej 7, Glyngøre, 7870  Roslev

§1 Navn og hjemsted.

Foreningens navn er Sallingsund Sejlklub. Dens hjemsted er Glyngøre, Skive Kommune.

§2 Formål.

Foreningens formål er gennem aktiv indsats for sine medlemmer at fremme kendskab til og interesse for sejl- og motorbådssejlads og øvrige vandsportsaktiviteter, samt medvirke til fremme af gode kammeratlige bånd medlemmerne imellem.

Foreningens formål er endvidere at forestå driften af Glyngøre Lystbådehavn.

§3 Medlemskab af organisation.

Foreningen er medlem af Dansk Sejlunion, og er undergivet dennes love og bestemmelser.

Bestyrelsen kan herudover vælge, at foreningen er medlem af andre relevante organisationer.

§4 Optagelse af medlemmer.

Som aktiv eller passivt medlem af seniorafdelingen kan bestyrelsen optage enhver der er fyldt 18 år.

Som aktivt ”ægtefællemedlem” kan bestyrelsen desuden optage et aktivt medlems ægtefælle/samlever.

Som aktiv eller passivt medlem af ungdomsafdelingen kan bestyrelsen optage enhver i alderen indtil 18 år. Optagelse kræver skriftligt samtykke af forældre/vær­­ge.

Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag vælges af generalforsamlingen.

§5 Kontingent.

Foreningens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling.

Kontingentet opkræves helårligt forud.

§6 Udmeldelse og eksklusion.

 

Til gyldig udmeldelse kræves, at det sker skriftligt til foreningen med mindst 14 dages varsel, og at det pågældende medlem har betalt sit kontingent til foreningen frem til den dag, hvorfra udmeldelsen har virkning. Medlemmet har krav på en skriftlig bekræftelse.

Når et medlem er i kontingentrestance udover 2 mdr., kan bestyrelsen med mindst 8 dages skriftlig varsel ekskludere vedkommende.

Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af foreningen, før vedkommende har betalt sin gæld til foreningen. I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giveranledning dertil. Bestyrelsens beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for eksklusionen. Vedkommende skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar, og han/hun kan kræve, at spørgsmålet om eksklusion afgøres på den førstkommende ordinære generalforsamling.

Endelig kan et medlem ekskluderes, når det efter forslag fra mindst 15 % af de stemmeberettigede medlemmer, pr, 31. december året før, vedtages på en generalforsamling.

I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en generalforsamling, har vedkommende medlem krav på at få meddelelse herom senest 3 døgn før generalforsamlingen afholdes, ligesom han/hun har adgang til denne med ret til at forsvare sig.

Spørgsmålet om eksklusion skal optages som særskilt punkt på dagsordenen.

Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver samme majoritet, som ved ændring af foreningens love, jvf. § 16.

Et medlem, der er ekskluderet i henhold til generalforsamlingsbeslutning, kan optages som medlem ved en ny generalforsamlingsbeslutning.

Her kræves samme majoritet som ved en beslutning om eksklusion.

§7 Ordinær generalforsamling.

Generalforsamlingen har med de indskrænkninger som disse vedtægter foreskriver, den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i marts måned, indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne eller ved meddelelse i foreningens blad og på foreningens hjemmeside.

Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes.

Såfremt der indkommer forslag til behandling på generalforsamlingen, skal deres optagelse på dags­ordenen bekendtgøres senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse ved fremlæggelse i klublokalet og på klubbens hjemmeside.

Stemmeret har alle aktive medlemmer over 18 år, der har været medlem af foreningen i de sidste 3 måneder før generalforsamlingen, og som ikke er i kontingentrestance. Stemmeret kan kun udøves ved personlig frem­­møde

§8 Dagsordenen.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

  1.           Valg af dirigent.
  2.           Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
  3.           Forelæggelse af regnskab for det forløbne år og          bestyrelsens budget for det kommende år til           godkendelse
  4.           Behandling af indkomne forslag.
  5.           Fastsættelse af kontingent.
  6.           Valg formand eller kasserer.
  7.           Valg af den øvrige bestyrelse.
  8.           Valg af 1 suppleant til bestyrelsen.
  9.           Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

10.            Eventuelt.

§9 Generalforsamlingens ledelse m.v.

Generalforsamlingen vælger en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jvf. dog §§ 6, 16 og 17.

Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Dog skal på begæring fra et stemmeberettiget medlem afstemning og valg foregå skriftligt, ligesom alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt.

Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages i det omfang, dirigenten bestemmer.

§10 Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 15 % af de stemmeberettigede medlemmer pr, 31. december året før, skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen.

I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter begæring er fremsat overfor bestyrelsen med oplysning om det emne, der ønskes behandlet.

Om indkaldelsesmåde og udsendelse gælder bestemmelserne i § 7, stk. 2.

§11 Bestyrelse – valg.

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne forhandlinger forpligter foreningen i henhold til lovene.

Bestyrelsen består af: Formand, sekretær, kasserer, havneformand, klubhusformand, ungdomsformand og aktivitetsformand.

Formand og kasserer er ikke på valg samme år. Formand og et antal bestyrelsesmedlemmer vælges et år – kasserer og et antal bestyrelsesmedlemmer vælges et andet år.

Valgperioden er 2 år. Der kan ske genvalg.

§12 Konstituering – Tegningsret.

Bestyrelsen konstituerer sig snarest - dog senest 14 dage efter generalforsamlingen – med: Næstformand, sekretær samt formænd for havn, klubhus, ungdomsafdeling og aktiviteter.

Opgavefordelingen udmeldes skriftligt.

Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal i alle forhold, og er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoriblandt formanden eller næstformanden er til stede, jvf. dog § 6.

 

I formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted.

Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.

Foreningen tegnes af formanden. Alle økonomiske dispositioner kræver dog underskrift af et flertal af bestyrelsesmedlemmerne.

 

I alle sager, der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves dog generalforsamlingens beslutning.

Bestyrelsen kan meddele prokura enkelt eller kollektivt.

Bestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg eller vælge enkelte personer til at varetage opgaver i forbindelse med foreningens arbejde.

§13 Regnskab.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen skal inden den 1. februar afgive driftsregnskab for det foregående år og status pr. 31. december til revisorerne.

Der aflægges særskilt regnskab for henholdsvis foreningens og lystbådehavnens drift. 

Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorernes påtegning.

Driftsregnskab og status bekendtgøres for foreningens medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

§14 Revision.

På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen 2 kritiske revisorer og 1 revisorsuppleant, jvf. § 8.

Revisorerne skal hvert år i februar gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er tilstede.

Driftsregnskaber og status forsynes med en påtegning.

Hver af revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§15 Glyngøre Lystbådehavn.

Bestyrelsen fastsætter, med respekt af generalforsamlingsbeslutninger samt overenskomsten med Kommunen et regulativ for Glyngøre Lystbådehavn.

§16 Vedtægtsændringer.

Forandringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

§17 Foreningens opløsning.

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst ½ af foreningens stemmeberettigede medlemmer er tilstede, og til forslagets vedtagelse kræves at mindst ¾ af de afgivne stemmer er for forslaget.

Opnås sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovenstående stemmeflertal, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede.

På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om hvorledes der skal forholdes med foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre, dog at simpelt stemmeflertal her er tilstrækkeligt.

I tilfælde af foreningens opløsning, skal den formue, der er i behold, anvendes til idrætslige formål.

Således vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling den 15. marts 2008.

Senest revideret ved foreningens ordinære generalforsamling den 12. marts 2016.